Vidste du, at fastelavn er meget mere end fastelavnsris, fastelavnsboller, udklædning og at rasle? Fastelavn er tiden op til fasten – hvor man jo i fordums tider faktisk fastede. Onsdag efter fastelavn kaldes askeonsdag, og det er den første dag i fasten. Før askeonsdag kommer hvidetirsdag. Fastelavnssøndag og -mandag hedder flæskesøndag og -mandag. Alle disse dage (søndag, mandag og tirsdag) er opkaldt efter, hvad man spiste.

Her får du 8 moderne eksempler på, hvad du traditionen tro skal spise i fastelavnsdagene.

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller er selvfølgelig en spise, der hører sig til i fastelavnsugen. Tidligere behøvede det dog ikke være boller, men kunne være kringle, knopper eller lignende. Hvis du klikker på linket herover eller billedet herunder, får du opskriften på vor tids traditionelle fastelavnsboller.

Vandbakkelser

Vandbakkelser kan også sagtens være fastelavnens boller. Du kan fylde dem med flødeskum eller råcreme. Du finder opskriften på vandbakkelser ved at klikke på billedet herunder eller linket i starten af teksten. Råcremen finder du opskriften på ved at klikke her.

Hvidkålssuppe

Hvidkålssuppe kan være din middagsmad flæskesøndag eller -mandag. Her spiste man nemlig fed mad, som flæsk – og kød i det hele taget. Det er ikke kålen, der gør suppen velegnet som mad på en af flæskedagene, men pølsen, som du serverer i eller til suppen. Den fede mad skulle gøre, at man ikke fik ondt i ryggen resten af året …

Medisterpølse

Medisterpølse er også en ”fed” spise, så den er også velegnet til en af flæskedagene. Oprindeligt var det nok kogt flæsk, man spiste mest af dengang, men vi giver det lige en moderne opdatering, da kogt flæsk ikke er det, vi spiser mest af nu om dage. Find opskriften på vellykket stegt medister ved at klikke på link eller billede.

Æbleflæsk

Æbleflæsk skal også med. For æbleflæsk er en meget gammel ret, der har overlevet krige, nye madtraditioner og fedtforskrækkelsen, og ikke alene er flæsket fedt, men æblerne får også lige en tur i de gyldne dråber (flæskefedtet). Du finder opskriften ved at klikke på linket eller billedet.

Pandekager

Pandekager hører sig til på hvidetirsdag, som senere faktisk også er blevet udnævnt til at være international pandekagedag. Æg og mælk skulle spises inden fasten, så det ikke blev dårligt, for det kunne ikke holde sig til efter fasten, som jo varer 40 dage. Du finder opskriften på pandekager med øl ved at klikke på linket herover eller billedet herunder.

Risengrød

Risengrød kunne også sagtens være en moderne udgave af hvidetirsdagens menu. På hvidetirsdag spiste man nemlig mælkemad – mælk med hvedeboller i eller æggesøbe med hvedebrød til. Og er der en måde du kan få brugt din mælk på, er det i risengrød. Om du vil spise brød til, må du selv om.

Koldskål

Koldskål må siges at være en meget moderne udgave af mælkesøbe/æggesøbe. Det laves jo som bekendt af kærnemælk, men her er både æg i og ”brød” til i form af kammerjunkere eller tvebakker. Find opskriften på nutidens ”søbe” ved at klikke på link eller billede.