Mig og mine solbriller

Både min mor og jeg har altid været besat af at benytte os af solbriller. Er der den mindste tegn på sol at syne i horisonten, så fandt vi fluks vores solbriller frem. Dette gjorde blandt andet også at solbrillemærker var noget vi begge ligeså gik uhyrligt meget op i. Selv var jeg primært til Rayban og havde fået mine mors gamle Rayban-briller fra den gang hun var ung. Jeg slog dog nok min mor, når det handlede om at være besat af solbriller. Hvis vi var på ferie eller hvis jeg blot befandt mig udenfor, når solen stod højt på himlen, så ville jeg først tage dem af igen, når solen var væk og det var blevet mørkt. Sådan var det ikke helt med min mor, der allerede fjernede dem, når solen var på vej ned. Tilsyneladende havde vores besættelse af disse briller smittet af på min lillebror, Daniel. Han var gået hen og blevet yderst fascineret af denne beklædningsgenstand og spurgte ofte om han ikke måtte låne min briller. Dette var jeg ikke just meget for, da jeg havde en idé om, at han ville ødelægge dem, hvis han havde dem på, hvilket jeg ikke lige følte for, da jeg havde brugt mange penge på mine briller. Drengen var jo kun 4 år, så at stikke et par Rayban i hånden på ham, var ikke den bedste idé. Læs mere her!

 

Måtte købe et par solbriller til børn

Da han nu udviste denne interesse, så besluttede jeg mig for, at jeg da skulle finde et par solbriller til børn, som han kunne få. I anledning af at vi skulle på ferie, tænkte jeg, at jeg ville have masser af tid til at prøve at opstøve de rette briller til ham. Da vi straks var ankommet, fik jeg ud af øjenkrogen skimtet en butik, der tilfældigvis solgte solbriller til børn. Jeg gik derfor straks derover og købte et par med Spiderman på, da jeg tænkte, at det var lige noget for ham. De viste sig at være de perfekte briller, da han simpelthen ikke ville slippe dem, da han først havde fået dem.