Forhandler og køber sølv
Af en eller anden besynderlig grund, så har jeg altid haft en ufattelig stor fascination for sølv og andre ædelmetaller, hvilket nok også er en medvirkende årsag til, at jeg i dag forhandler og køber forskellige ædelmetaller. Dog har min klare favorit altid været sølv, grundet dets klare og blanke farve, der virkelig tiltaler mig. I snart 7 år har jeg arbejdet på denne front og håber, at jeg vil arbejde her fortsat om mange år frem, da jeg virkelig holder af mit job.
Som sælger og køber af ædelmetaller, så er det nødvendigt at have kendskab til mange forskellige typer, der eksisterer. Inden for sølv for eksempel eksisterer der finsølv, sterling sølv, tre tårnet sølv, samt to tårnet sølv og plet sølv, som er noget jeg opkøber. Forskellen på disse typer er ganske simpelt sølvets renhed og dermed værdi. Jo renere sølvet er, jo mere værd er det. Finsølv er den absolut mest værdifulde, hvor to tårnet sølv og pletsølv har en meget ringe værdi.
Mange typer kunder
Da priserne på sølv har været meget høje i mange år og nu er stærkt faldende, så er der et langt større antal kunder, der kommer og gerne vil af med deres sølv eller blot høre lidt om prisen. Et eller andet sted fremstår det nærmest som om at de fleste sølvejer går en smule i panik over de faldende sølvpriser. Inden for mit fag får man mange forskellige typer kunder. For noget tid siden kom der for eksempel et ægtepar på besøg med nogle flotte sølvfade, de gerne ville have vurderet. Jeg håbede noget så inderligt, at de ville sælge dem, men da de hørte prisen, der var meget høj, besluttede de sig for at beholde dem. Jeg har ligeså prøvet, at en mand, der ikke så videre velhavende ud, for at sige det mildt, kom ind og prøvede at sælge en enkel sølvgaffel. Gaffel var stort set intet værd, da den var tre tårnet, men han fik dog nok til et måltid for den.