Jeg har for nogle år tilbage startet mit eget firma op, der kun er gået hen og blevet større og større. Det er faktisk gået så godt for mig, at jeg tit og ofte må gå og nive mig selv lidt i armen for at føle virkeligheden, der er, at mit firma er gået hen og blevet ekstremt populært. Jeg skulle så en dag på en forretningsrejse til Barcelona, da jeg ville forsøge mig med at hive et partnerskab hjem med et andet firma dernede, da dette kun ville kunne medføre yderlige popularitet for mit eget firma.

Jeg blev jo nødt til at satse lidt en gang imellem, da hvis ikke, så ville mit firma aldrig komme videre, men nok om det. Jeg var ufattelig spændt på rejsen, samt hvad jeg ville få ud af den, og nu skulle jeg heldigvis endelig af sted. Da de forskellige møder med det andet firma var overstået, vidste det sig at rejsen havde tjent et formål, da vi havde indgået et partnerskab. Jeg var henrykt og så nu frem til at komme hjem og slappe af. Da jeg kom hjem mødte et syn mig, jeg aldrig havde set komme – min bolig havde haft indbrud. Havedøren var fuldstændig smadret og glasset derfra var spredt udover det hele. Jeg kom med et kæmpe suk og besluttede mig derefter for at ringe til politiet.

 

Kom an tyve!

Da politiet var ankommet og set på skaderne, henvendte en betjent sig til mig for at spørge mig om noget, han tilsyneladende havde set frem til at spørge om. Han sagde: ’’Hvordan kan det egentlig være, at en mand som sig, der mere eller mindre er toppen af poppen, ikke har investeret i en alarm uden abonnement?!’’. Jeg kunne se at han undrede sig meget over dette, og ærlig talt, så undrede jeg mig ligeså over det, da alt andet jo var ren og skær idioti.