Mine forældre skulle giftes

Da mine forældre skulle giftes i sin tid, havde de ikke råd til at holde det på et hotel eller lignende. De skulle derfor finde et billigt alternativ, for de ville meget gerne holde bryllup. Efter noget tid kom jeg til at tænke på, at der da var plads ude i stalden. Jeg begyndte derfor at skitsere, hvordan det kunne ende med at se ud, og herefter fremlagde jeg det for mine forældre. De syntes, at det var en rigtig god idé, og gik derfor straks i gang med at rive de gamle båse ned. Da vi havde revet alt ned derinde fra, begyndte vi at fjerne gulvet. Det var et meget gammelt trægulv, og man kunne ane lugten af grise fra dengang, der havde været nogle. Da alt gulvet var revet op, trængte det hele til en grundig rengøring, og vi gjorde derfor hele den tomme stald ren. Da den var ren og pæn, kunne vi endelig begynde at lægge et nyt gulv. Her havde min far en idé.

 

Betongulv i stalden

Det var meningen at vi skulle lægge trægulv igen, men min far syntes, at et betongulv ville være nemmere at holde vedlige, og der ville også være et mindre antal af mystiske pletter på det. Mor og jeg syntes det var en strålende idé, og så var det samtidig også meget billigere. Vi begyndte da at lægge isolering nede i bunden, og herefter lagde far betongulvet. Resultatet blev rigtig flot, og det var rustikt og moderne på sin egen specielle måde. Da far og mor skulle giftes, havde vi dækket rigtig fint op, og væggene havde vi dekoreret med ris og andet pynt. Resultatet blev rigtig godt, og da det begyndte at regne, kunne vi bare blive inde i stalden. Det blev til en rigtig god fest, og mor og far blev hyldet for deres ægteskab.

Vores fælles interesse da vi var små

Da vi var små, snakkede vi rigtig meget om biler. Af og til tog vi bilerne med inde fra racerrummet og med ud på legepladsen. Herude byggede vi mange garager til dem, og andre gange byggede vi værksteder, så vi kunne ordne dem, hvis de var gået i stykker. Når pædagogerne fandt ud af dette, fik vi altid ballade, for man måtte ikke tage legetøjet fra racerrummet med ud. Da vi blev ved med at gøre dette, kontaktede de vores forældre, og vi blev derfor skilt fra hinanden og flyttet hen til hver sin stue. Da vi startede i skole sammen, genoptog vi vores venskab omkring biler, og vi snakkede rigtig længe om det hver dag. Da vi blev ældre, ønskede vi at bygge en bil sammen. Bilen skulle være den perfekte bil, og vi ville bygge den fra bunden. Min ven var rigtig god med biler, men jeg kunne kun bidrage med designet.

 

Min kammerat købte alt udstyret og jeg var meget misundelig

Da vi gik i gang med bilen, ville min kammerat købe alt udstyret, da han senere hen alligevel skulle bruge det. Han købte blandt andet en autolift (Læs mere her: http://www.nimalift.dk/autolifte/11-2-sojlet-autolift-4-tons.html ), og jeg vidste ikke, hvornår jeg nogensinde skulle bruge sådan en, så det var jeg glad for, at jeg ikke skulle betale for. Det accepterede jeg. Da vi var halvt færdige med bilen, mistede jeg interessen, og vi snakkede derfor ikke sammen længe. En dag mødte jeg ham og hans kæreste nede ved vandet. De var taget af sted i den færdige bil, og jeg stod længe og beundrede den. Han havde ændret i mit design, og det var blevet meget bedre. Jeg var meget misundelig på hans bil, og jeg ærgrede mig derfor over, at jeg ikke længere var en del af projektet.

Juletid

Da det snart var ved at være jul, så vidste jeg, at det var en nødvendighed at skulle til at tage højde for alle de julegaver, som man pludselig skulle til at have styr på til venner og familie. De fleste af dem, som jeg skulle købe gaver til, fik jeg forholdsvis hurtigt styr på – dog var der en, som jeg ikke lige kunne finde ud af, hvad pokker skulle have. Denne person var min lillebror. Vi havde stort set altid givet hinanden gaver, og selvom jeg fik en fra ham eller ej, så skulle han da have en. Problemet var bare, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvad jeg dog skulle give ham. Op til jul brugte eg adskillige timer foran computeren, da jeg forsøgte mig med at komme på nogle julegaveidéer til ham, men det var lidt om, at det ikke hjalp spor. En dag, da jeg var alene hjemme i huset, besluttede jeg mig for at tage et kig ind på hans værelse. Det kunne jo være at hans ’’gemakker’’ kunne hjælpe mig lidt på sporet af, hvilken gave jeg skulle give ham.

 

En gave til min lillebror

Efter noget tid, faldt mine øjne tilfældigvis hen på hans PlayStation 3, hvilket straks gav mig en idé! Jeg fandt frem til, hvad der ville være den perfekte julegave til ham, hvilket gjorde, at jeg straks smuttede en tur i GameStop for at prøve at fremskaffe ham, det splinternye GTA V, som jeg var stort set 100 % sikker på, at han ville elske, skønt han ikke havde ønsket sig det. Selv havde jeg prøvet at spille det, og jeg var i den grad blevet grebet af det, så det ville han helt sikkert også! Nu var, da jeg havde fået styr på gaven, så var jeg spændt på juleaften, så jeg kunne få hans reaktion at se på min gave.

Mig og mine solbriller

Både min mor og jeg har altid været besat af at benytte os af solbriller. Er der den mindste tegn på sol at syne i horisonten, så fandt vi fluks vores solbriller frem. Dette gjorde blandt andet også at solbrillemærker var noget vi begge ligeså gik uhyrligt meget op i. Selv var jeg primært til Rayban og havde fået mine mors gamle Rayban-briller fra den gang hun var ung. Jeg slog dog nok min mor, når det handlede om at være besat af solbriller. Hvis vi var på ferie eller hvis jeg blot befandt mig udenfor, når solen stod højt på himlen, så ville jeg først tage dem af igen, når solen var væk og det var blevet mørkt. Sådan var det ikke helt med min mor, der allerede fjernede dem, når solen var på vej ned. Tilsyneladende havde vores besættelse af disse briller smittet af på min lillebror, Daniel. Han var gået hen og blevet yderst fascineret af denne beklædningsgenstand og spurgte ofte om han ikke måtte låne min briller. Dette var jeg ikke just meget for, da jeg havde en idé om, at han ville ødelægge dem, hvis han havde dem på, hvilket jeg ikke lige følte for, da jeg havde brugt mange penge på mine briller. Drengen var jo kun 4 år, så at stikke et par Rayban i hånden på ham, var ikke den bedste idé. Læs mere her!

 

Måtte købe et par solbriller til børn

Da han nu udviste denne interesse, så besluttede jeg mig for, at jeg da skulle finde et par solbriller til børn, som han kunne få. I anledning af at vi skulle på ferie, tænkte jeg, at jeg ville have masser af tid til at prøve at opstøve de rette briller til ham. Da vi straks var ankommet, fik jeg ud af øjenkrogen skimtet en butik, der tilfældigvis solgte solbriller til børn. Jeg gik derfor straks derover og købte et par med Spiderman på, da jeg tænkte, at det var lige noget for ham. De viste sig at være de perfekte briller, da han simpelthen ikke ville slippe dem, da han først havde fået dem.

En inspiration til nyt

Min nabo

Min hustru, vores tre børn og jeg har gennem de sidste 4 år boet i et dejligt parcelhus i et hyggeligt børnevenligt område, hvor vi gennem de sidste par år er kommet godt ind på livet af vores ene nabo, som ligeså har børn på samme alder som vores egne. Min nabo og jeg har ufattelig mange ting til fælles, hvilket også er grunden til, at når vi støder på hinanden, så brænder vi snildt en time af med god snak om alverdens ting og sager. En ikke just positiv ting, i hvert fald ikke i min kones øjne, som vi har til fælles er cigaretter. Vi er begge to storrygere, dog er han lige en tand være end mig, da jeg ganske simpelt ikke kan huske, at jeg nogensinde har stødt på manden, uden han havde en cigaret i mundvigen. Så slem er jeg dog ikke, men jeg ryger stadig en del, hvilket jeg godt kan mærke på økonomien nogle gange, hvilket går ud over hele familien.

 

Noget uventet

En dag, hvor jeg sad udenfor i solen og nød en kop kaffe imens jeg læste om sporten, så jeg hurtigt over på min nabo, som var i færd med at slå græs, hvor jeg straks bemærkede at noget var anderledes. I stedet for at have sin sædvanlige smøg i mundvigen, stod han nu med en elektrisk cigaret. Jeg blev virkelig betaget af ham og mente, at det var virkelig stort gjort af ham! Jeg blev faktisk så inspireret af ham, at jeg fluks gik hen og udspurgte ham om den. Han fortalte, at han ligesom jeg godt kunne mærke til, at det tog noget hårdt på økonomien at ryge alle disse cigaretter, så derfor ville han prøve og se om sådan en e-cigaret kunne gøre noget ved det, hvilket det virkelig kunne! Han forsatte med at forklare om den og sagde, at han faktisk slet ikke have lyst til en almindelig smøg. Jeg var helt igennem solgt og behøvedes ikke at høre mere! Jeg skulle da også have en e-cigaret. Jeg spurgte ham dernæst, om han kendte til et eventuelt tilbud på e-cigaretter, da jeg ligeså ville investere i en. Han kendte ikke til et decideret tilbud, men han kendte en hjemmeside som jeg helt sikkert ville få glæde af som hed e-cigaret-forhandler.dk.

Julegave til lillebror

Da jeg skulle købe Bjørn Borg Tights til min lillebror i julegave, gik jeg ind i en mandetøjs butik. Her ville jeg finde nogle underbukser i hans størrelse og med et sejt print. Da jeg kom ind i butikken, mødte jeg en meget flink ekspedient. Han havde et meget charmerende smil, og han guidede mig hurtigt frem til det rigtige par. Under ekspeditionen flirtede vi meget, og jeg var ret interesseret i ham. Da jeg skulle betale, spurgte han mig, og underbukserne skulle gives i gave. Dertil svarede jeg ja. Derefter spurgte han mig, om det var en gave til min kæreste. Hertil svarede jeg, at jeg ikke havde nogen kæreste, og at underbukserne var til min lillebror i julegave. Det var som om, at han smilede endnu mere, da jeg fortalte det. Da jeg forlod butikken, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde spurgt efter hans nummer, men jeg tænkte ikke mere over det.

 

Nummer på kvittering

Da jeg kom hjem, satte jeg posen fra mig og først et par uger efter, begyndte jeg at samle alle gaverne sammen. Det var her, jeg opdagede kvitteringen. Den charmerende ekspedient havde skrevet på bagsiden af den, at jeg kunne ringe til ham, hvis jeg havde lyst. Nu ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde set den noget før. Jeg gik i et par timer og overvejede, om det var for sent at skrive. Jeg tog alligevel chancen, og jeg ringede derfor til ham. Han tog ikke sin telefon, så jeg lagde en besked efter telefonsvaren. Om aftenen modtog jeg en besked fra ham, hvori han spurgte, om jeg havde lyst til at ses. Jeg svarede, at det ville jeg rigtig gerne. Vi aftalte derfor, at vi skulle mødes et par dage senere, og at han ville byde på middag på en café eller en restaurant. Den dag i dag er vi kærester. Tænk hvad et køb af Bjørn Borg Tights kan gøre.

Professionel golfspiller

Min eksmand er professionel golfspiller, og da vi var gift, nød vi begge meget af hans indkomst. Jeg var rigtig glad for penge, og vi brugte dem da på mange unødvendige ting såsom kaviar og boblevand. På et tidspunkt fik jeg nok af vores tilværelse, og jeg prøvede derfor at tale min mand til fornuft. Grunden til at jeg fik nok, var fordi jeg en dag fandt en hjemløs lille pige på gaden. Jeg spurgte hende, hvor hendes forældre var, men hun fortalte, at de begge var døde. Her løb det iskoldt ned af ryggen på mig, og jeg sammenlignede mig selv med hende. Jeg fik en dårlig smag af kaviar i munden, og jeg gav hende da alle mine kontanter. Da jeg kom hjem, tænkte jeg meget over det, og jeg begyndte at søge efter lignende ting på nettet. Her fandt jeg ud af, at den lille pige ikke var den eneste, der havde det sådan. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville hjælpe alle så godt jeg kunne. Da min mand ikke ville støtte ligesom jeg, valgte jeg at gå fra ham. Jeg kunne ikke være sammen med en kold og kynisk mand.

 

Vi blev kærester igen

Efter noget tid fandt jeg ud af, at min eksmand faktisk havde taget min tale til sig, og han havde derfor doneret en pengepræmie fra en af sine turneringer til en fond fra Lyoness. Fonden skulle hjælpe kriseramte familier, og jeg blev derfor meget stolt af ham. Han havde endelig gjort noget godt for andre end sig selv, og jeg opsøgte ham derfor igen. Nu er vi begyndt af være kærester igen, men vi er blevet enige om ikke at gifte os igen, for det ser ingen af os grund til at bruge penge på.

Succes med snorkespray vis din mand, eller i nogle tilfælde din kone snorker, så skal du måske overveje at give dem noget snorkespray, køb herinde. Det er nemlig sådan, at snorkespray er det produkt der virker bedst på folk der snorker. Der er ingen tvivl om, at du med garanti er træt af dine kone eller mand hvis han eller hun snorker. Det er dog sådan, at du nu kan løse dette meget nemt. Det eneste du skal gøre, er altså at købe til snorkespray og så er jeg sikker på, at problemet nok skal løse sig selv. Der er dog et problem hvis du er en mand, og hvis det er din kone der snorker. Det er nemlig ikke i alle der er gift med en skarp kvinde, der kan komme af sted med at give sin kone snorkespray. Jeg har hørt nogle gode og sjove historier over årene. Der er altså slet ingen tvivl om, at hvis du vil give din kone snorkespray så vil jeg være sikker på at du ved hvad du laver. Du skal altså ikke være i tvivl om, at din kone godt ved at du snorker. Det må altså ikke være et angreb.

Angreb med snorkespray

Det går altså ikke, at du aldrig før har snakket med dine kone om at hun snorker. Det er du nødt til at snakke med hende om først. Derefter er du så nødt til at give hende snorkespray bagefter. Det er vejen frem. Det ender helt sikkert med noget voldsomt, men det gælder altid om at kontrollere det der ikke er til at kontrollere. I dette tilfælde, er det fordi at du giver din kone snorkespray, uden først at have snakket med hende om, at hun rent faktisk snorker. Det er også derfor, at der slet ikke er tvivl om, at du lige vender snorkespray med hende.

En bager over for et fitnesscenter

Gennem de sidste 20 år, har min kone og jeg haft et lille hyggeligt bageri over for et fitnesscenter, hvilket i visses øjne godt kan fremstå en smule ironisk. Ærlig talt, så kan jeg godt selv se det, men det skal lige siges, at mit bageri lå, hvor det ligger nu, 10 år før der kom et motionscenter over for. Der kommer nok ikke bag på jer, hvis jeg fortæller jer, at der sjældent kom visit fra nogle af kunderne i fitnesscenteret, dog var der en, der ofte kom på et smut forbi. Bent var en stor fyr, der havde en stor hang til kaffe, og da vi tilfældigvis solgte kaffe to go til en billig pris, så var ofte et smut forbi for at hente sit fix. Jeg spurgte ham ofte for sjov om han ikke kun tage nogle af hans store venner med, da de lignede nogle, der godt kunne spise en del. Han grinte altid og sagde, at hvi de bare ikke var på sådan en streng kostplan, så havde de valfartet her til. Dette fik mig til at tænke: ’’Hvad nu hvis jeg kan kreere noget, der er plads til i deres kostprogram? Så kunne det jo være, at alle hans store venner ville komme et smut forbi:’’.

 

Læs mere her!

 

Prøv med proteinpulver

Efter jeg havde fået denne idé, henvendte jeg mig straks til min søn, da han selv trænede i stor stil og havde masser af forstand på den kost man skal indtage, når man træner. Han syntes egentlig at idéen var ganske god og havde en del potentiale – man skulle blot føre den rigtig til livs, hvilket jeg gav ham ret i! Han mente, at man umiddelbart godt kunne prøve at bage med proteinpulver i forskellige former for brød, da dette var noget op til flere forsøgte sig med på egen hånd. Han fortalte ligeså, at jeg sagtens kunne lave nogle proteinbarer ligeså, da disse helt sikkert ville blive et hit. Jeg prøvede mig derfor frem med det og fik min kære søn til at reklamere for vores nye koncept.

Min lillebrors konfirmation i fare

Da min lillebror skulle konfirmeres, stod jeg for næsten alle tingene. Min mor blev nemlig i den periode indlagt på hospitalet, og min far skulle derfor arbejde rigtig meget for at få råd til både husleje og min lillebrors fest. Jeg arbejdede også en del for at få råd. Når jeg havde fri fra skole og arbejde, brugte jeg al min tid på at planlægge. Jeg startede med at lave indbydelserne til alle de mennesker, han gerne ville have med. Det var den nemme del. Derefter skulle jeg i samarbejde med mor, bestille et lokale til festen. Det var her, det blev indviklet. Der var mange personer, der gerne ville snakke med mine forældre, men det kunne jo ikke lade sig gøre hele tiden. Da vi endelig fandt et lokale, behøvede jeg ikke fokusere mere på det. Herefter var det nærmest kun pynt og praktiske detaljer, jeg skulle ordne. Det gjorde jeg så også.

En rigtig dejlig dag

Jeg startede med bordkortene, for bordkortene er altid meget vigtige. Imens jeg lavede min lillebrors fodbold bordkort (Læs mere her: http://jaminasfest.dk/collections/bordkort ), fandt jeg også på menuen. Min lillebror elsker tarteletter, og vi skulle da derfor have det til forret. Hovedretten lod jeg være en klassisk oksesteak med en lækker sovs til. Til dessert skulle vi have en islagkage, da min lillebror elsker is. Da jeg havde bestilt menuen og ordnet hans finde bordkort, var det tid til at ordne andre praktiske detaljer. Til sidst endte jeg med at nå det hele, og festen blev derfor perfekt. Min lillebror var rigtig glad for min hjælp, og det samme var mine forældre. De kunne nærmest ikke takke mig nok. Det sidste jeg skulle gøre inden min lillebror skulle ind i kirken, var at hente min mor på hospitalet, og jeg nåede det netop lige. Vi fik alle en forrygende dag!