Banzo, Styg og Trolden begav sig nu af sted efter prinsesse Sif. Hjulsporet kunne de ikke se mere, men ved hjælp af troldes kort kom de efter 3 dages forløb til  en sø ved en rød kyst. Når man så ud over vandet, kunne man kun se en tæt rødlig tåge. Pludselig hørte de et 
pibende skrig, derefter et stort plask for til sidst at se et ildskær af gnister og lyn ude over havet i den røde tåge. De for sammen alle tre,  - hvad var det?? Uhyggen bredte sig, måske det ………….. 

Robotten Snøfte, der jo havde en meget fin hørelse og kunne høre vognen med den onde dronnings soldater og prinsesse Sif, ledte de to venner den nemmeste vej frem imod prinsessen. Pludselig efter 2 dage stod de foran en sø ved en rød kyst, hvis vand var dækket af en tyk, rød tåge.  Forskrækket standsede Snøfte op. Den kunne høre lyden af prinsessens vogn i det fjerne, men kunne ikke komme videre for søen, da den ikke kunne se noget i den tykke røde tåge.  Tut, der jo kom fra en fremmed planet, hævede sin snabel og pustede fra venstre mod højre og pludselig dukkede en lang, smal bro op. De forfulgte igen lyden af prinsessens vogn, men pludselig gav Snøfte et højt pibende skrig fra sig og styrtede i søen med et mægtigt plask, mens gnister og lyn stod om ham, indtil han forsvandt i dybet.

- Er du den onde drage, listede Banzo sig til at spørge?  - Nej, nej, jeg er ingen drage, men en godmodig Dino, - en svaneøgle, der lever i søen.  - Har du set en vogn med en prinsesse komme forbi?

Lidt ude til højre fandt de den smalle bro, som de begav sig ud på. Efter mange timers gang stødte de på den lille Tjuf, som sad og krøb sammen på broen, mens et mærkeligt dyr med snabel kredsede rundt over broen og vandet. Banzo spurgte, hvad de lavede her, og så fik de hele historien, om hvordan de havde mødt hinanden, og at Snøfte var faldet i vandet, fordi den var blevet så forskrækket over Dinoen, og nu vidste de ikke, hvordan de skulle få den op igen fra det snavsede røde vand.  
Trolden hoppede ned af hesten og dyppede sin lange behårede troldehale ned i vandet, mens den sagde nogle mystiske ord. Langsom trak den halen op af vandet og i enden af den, hang Snøfte, som så meget stille og død ud. 

Vandet drev ned ad ham, og det skvulpede fælt indeni. Snøfte var vist druknet. Det mærkelige dyr med den lange snabel, som de havde  fundet ud af hed Tut, satte nu snabelen til Snøftes næse og blæste af alle kræfter, så vandet stod ud af ørerne på robotten, og det blev den ved med, indtil der kun kom luft ud. Lidt efter lidt kom der liv i Snøfte. Efter at Snøfte også havde fået hele historien, blev de alle 6  enige om at følges ad og hjælpe hinanden.

Hurtig besluttede hun sig til at gøre noget ved sagen. Hun ville narre prins Banzo ved at forvandle sig til  prinsesse Sif. Hurtig hentede hun en af krokodillerne, som hun forvandlede til et lille hvidt lam. Da den onde dronning ud over at være dronning også var en ond heks, 

tog det hende ikke lang tid, at komme hen til Labyrintskoven, hvor hun, forklædt som prinsesse Sif og krokodillen forklædt som det lille hvide lam, skjulte sig ved udgangen af skoven.  Da de 6 venner skulle til at gå ind i Labyrintskoven, fortalte Snøfte, som jo havde en superhørelse, at den kunne høre at prinsessen og det lille hvide lam ikke var ret langt borte.

Da Banzo som den første red ind i Labyrintskoven, begyndte de kødædende planter at snappe efter hesten og Banzos ben.  Hurtig vendte han om, for at rådslå sig med vennerne. 

- Lad mig gå først, sagde Tjuffen, for jeg lider af dårlig ånde, og hver gang en plante snappede efter dem, åndede Tjuffen lidt på dem, og de visnede straks. Labyrintskoven var svær at finde rundt i, og ofte kom de tilbage til steder, hvor der lå døde kødædende planter, der ikke havde kunnet tåle Tjuffens ånde. Pludselig stødte de på en papegøje i et bur.  
- Hjælp mig ud, skreg papegøjen, så skal jeg hjælpe jer ud af Labyrintskoven. Men buret var ikke så lige til at få op, og først da trolden fremsagde følgende trylleformular: 
     
     TRILLE, RILLE, ROLLE 
SE HVOR JEG KAN TROLDE 
  VUPTI VIP OG VUPTI VOP 
      SE SÅ GÅR BURET OP 

Papegøjen takkede trolden og bad den tage den nøgle med, som lå i bunden. Det var nemlig nøglen til porten ved udgangen.  
Herefter begav de 6 sig nu af sted, hjulpet af papegøjen, som fløj højt oppe over skoven og dirigerede dem hen mod porten.