Robotten Snøfte, Tut og den lille
Tjuf var på grund af den sidstnævntes latter blevet gode venner,
og besluttede sig for at følges ad. Snøfte fortalte
dem, hvordan den onde dronning havde lavet ham nede i hendes hemmelige
kælder, og hvordan hun havde lavet den fejl, som den lille Tjuf nu
havde vakt til live. De tre blev nu enige om, at de ville hjælpe
Banzo og Styg mod den onde drage, og derfor skyndte de sig af sted efter
dem.
Banzo, Styg og Trolden begav sig nu af
sted efter prinsesse Sif. Hjulsporet kunne de ikke se mere, men ved hjælp
af troldes kort kom de efter 3 dages forløb til en sø
ved en rød kyst. Når man så ud over vandet, kunne man
kun se en tæt rødlig tåge. Pludselig hørte de
et
pibende skrig, derefter et stort plask
for til sidst at se et ildskær af gnister og lyn ude over havet i
den røde tåge. De for sammen alle tre, - hvad var det??
Uhyggen bredte sig, måske det …………..
Robotten Snøfte, der jo havde en
meget fin hørelse og kunne høre vognen med den onde dronnings
soldater og prinsesse Sif, ledte de to venner den nemmeste vej frem imod
prinsessen. Pludselig efter 2 dage stod de foran en sø ved en rød
kyst, hvis vand var dækket af en tyk, rød tåge.
Forskrækket standsede Snøfte
op. Den kunne høre lyden af prinsessens vogn i det fjerne, men kunne
ikke komme videre for søen, da den ikke kunne se noget i den tykke
røde tåge.
Tut, der jo kom fra en fremmed planet,
hævede sin snabel og pustede fra venstre mod højre og pludselig
dukkede en lang, smal bro op. De forfulgte igen lyden af prinsessens vogn,
men pludselig gav Snøfte et højt pibende skrig fra sig og
styrtede i søen med et mægtigt plask, mens gnister og lyn
stod om ham, indtil han forsvandt i dybet. |
 |
Banzo, Styg og trolden stod ved bredden og
gysede, pludselig hørte de en klagende lyd. Styg skød ryg
og hårene strittede. Et stort dragelignende væsen kom kravlende
ud af den røde tåge. Banzo, som var den modigste, spurgte
uhyret, hvad han var for en én, og hvorfor han havde skreget, plasket
og gnistret og lynet. Hvortil den svarede, at det ikke var den, men en
robotlignende tingest, der pludselig var kommet farende over broen og åbenbart
var blevet forskrækket ved at se en Dino. Derfor skød den
mig i halen med sin laserkanon, hvorved jeg kom til at vælte den
i vandet.
 |
- Er du den onde drage, listede Banzo
sig til at spørge?
- Nej, nej, jeg er ingen drage, men en
godmodig Dino, - en svaneøgle, der lever i søen.
- Har du set en vogn med en prinsesse
komme forbi?
|
- Ja, men det er nogle dage siden.
Banzo tog nu sin urtemedicin, som han
også havde brugt til den syge hest, frem og smurte det i Dinoens
sår.
- Kan du hjælpe os over søen?
- Ja, der går en smal bro over,
men den er usynlig på grund af den røde tåge. Men I
kan få noget af mit øjenvæske. Smør det i øjnene.
Det gør, at I kan se gennem tågen.
Efter at have gjort som Dinoen sagde,
tog de afsked.
Lidt ude til højre fandt de den
smalle bro, som de begav sig ud på. Efter mange timers gang stødte
de på den lille Tjuf, som sad og krøb sammen på broen,
mens et mærkeligt dyr med snabel kredsede rundt over broen og vandet.
Banzo spurgte, hvad de lavede her, og så fik de hele historien, om
hvordan de havde mødt hinanden, og at Snøfte var faldet i
vandet, fordi den var blevet så forskrækket over Dinoen, og
nu vidste de ikke, hvordan de skulle få den op igen fra det snavsede
røde vand.
Trolden hoppede ned af hesten og dyppede
sin lange behårede troldehale ned i vandet, mens den sagde nogle
mystiske ord. Langsom trak den halen op af vandet og i enden af den, hang
Snøfte, som så meget stille og død ud.
 |
Vandet drev ned ad ham, og det skvulpede
fælt indeni. Snøfte var vist druknet. Det mærkelige
dyr med den lange snabel, som de havde
fundet ud af hed Tut, satte nu snabelen
til Snøftes næse og blæste af alle kræfter, så
vandet stod ud af ørerne på robotten, og det blev den ved
med, indtil der kun kom luft ud. Lidt efter lidt kom der liv i Snøfte.
Efter at Snøfte også havde fået hele historien, blev
de alle 6
enige om at følges ad og hjælpe
hinanden. |
På den anden side broen kom de til indgangen
til Labyrintskoven, der bestod af ene kødædende blomster,
men det vidste de ikke.
Hjemme på slottet var den onde dronning
gået ned i sin hemmelige kælder. Her havde hun nemlig en krystalkugle,
hvori der var en lille tv-skærm, så hun kunne følge
med i, hvad der foregik over hele planeten.
Hun stillede nu ind på robotten
Snøfte, for at se hvordan det gik. Da hun så, at den var på
vej ind i hendes fortryllede Labyrintskov sammen
med blandt andet prins Banzo, blev hun
blodrød i hovedet af raseri.
Hvorfor dræbte den ikke alle, den
mødte? Der måtte være sket et eller andet. men hvad?
Hurtig besluttede hun sig til at gøre
noget ved sagen. Hun ville narre prins Banzo ved at forvandle sig til
prinsesse Sif. Hurtig hentede hun en af krokodillerne, som hun forvandlede
til et lille hvidt lam. Da den onde dronning ud over at være
dronning også var en ond heks,
 |
tog det hende ikke lang tid, at
komme hen til Labyrintskoven, hvor hun, forklædt som prinsesse Sif
og krokodillen forklædt som det lille hvide lam, skjulte sig ved
udgangen af skoven.
Da de 6 venner skulle til at gå
ind i Labyrintskoven, fortalte Snøfte, som jo havde en superhørelse,
at den kunne høre at prinsessen og det lille hvide lam ikke var
ret langt borte. |
Da Banzo som den første red ind i Labyrintskoven,
begyndte de kødædende planter at snappe efter hesten og Banzos
ben. Hurtig vendte han om, for at rådslå sig med vennerne.
- Lad mig gå først, sagde
Tjuffen, for jeg lider af dårlig ånde, og hver gang en plante
snappede efter dem, åndede Tjuffen lidt på dem, og de visnede
straks. Labyrintskoven var svær at finde rundt i, og ofte kom de
tilbage til steder, hvor der lå døde kødædende
planter, der ikke havde kunnet tåle Tjuffens ånde. Pludselig
stødte de på en papegøje i et bur.
- Hjælp mig ud, skreg papegøjen,
så skal jeg hjælpe jer ud af Labyrintskoven. Men buret var
ikke så lige til at få op, og først da trolden fremsagde
følgende trylleformular:
TRILLE, RILLE,
ROLLE
SE HVOR JEG KAN TROLDE
VUPTI VIP OG VUPTI VOP
SE SÅ
GÅR BURET OP
Papegøjen takkede trolden og bad
den tage den nøgle med, som lå i bunden. Det var nemlig nøglen
til porten ved udgangen.
Herefter begav de 6 sig nu af sted, hjulpet
af papegøjen, som fløj højt oppe over skoven og dirigerede
dem hen mod porten.
Herfra sendes stafetten
videre til 3.b Løgstrup Skole.
|