Prins Banzo med sin kat Styg red efter
vognen med Sif. Men den var forsvundet. Han fortsatte nu mod de grå
bjerge. Da han havde redet i 3 dage, så han pludselig noget på
vejen og nærmede sig forsigtigt. Det var en mand med en hest. Hesten
lå ned. Den kunne ikke rejse sig.
-Goddag, min gode mand. Hvad er der sket
med din hest?
-Jeg var på vej til slottet med
mine varer og pludselig ville hesten ikke gå længere.
Prins Banzo undersøgte hesten.
Han fandt nogle urter, som han lagde i munden på hesten.
-Lad nu hesten sove. Når den vågner,
vil den være rask.
Tusind tak, hvad kan jeg dog gøre
for dig?
Prins Banzo fortalte, hvor han var på
vej hen. Ups, ja, så ville han få brug for hjælp, mente
købmanden. Prins Banzo skulle ride hen til købmandens bror.
-Han kan hjælpe dig, sagde købmanden
og forklarede ham vejen. -Han bor på en gård ikke langt herfra,
og han har 4 dejlige og særlige hunde.
Prins Banzo ledte efter manden med de
4 hunde, og han fandt ham gående på vejen med sine hunde. Styg
begyndte straks at hvæse af hundene, men prins Banzo beroligede den.
-Er du manden med de 4 hunde, som er købmandens
bror?
-Ja, og du må da være Prins
Banzo. |
 |
Prins Banzo forklarede, hvordan han havde
mødt købmanden.
-Kom med mig, så skal jeg hjælpe
dig, sagde manden med de 4 hunde.
Da de kom til mandens gård, smed
manden nogle ben til hundene, og de satte sig ned for at snakke. Styg skulle
ikke ikke nogen steder. Den blev oppe på hesten.
-Min onde stedmor, dronningen, har sendt
min søster Sif mod de grå bjerge hvor dragen hersker. Jeg
skal redde hende, sagde prinsen og så meget ulykkelig ud.
Manden gik ind i et andet værelse
og kom tilbage med en slags kæp i hånden. -Du får denne
stav af mig. Kun du må bruge den. Du skal slå 7 gange i luften
med den, så vil du se, hvad den kan, men du må ikke slå
ihjel med den.
-Tak, den er jeg meget glad for, sagde
prinsen, steg op på sin hest og red videre.
 |
Nogle timer senere skete noget mærkeligt.
En tut faldt ned lige i hovedet på Banzo. En tut er et væsen
fra himlen. Den har en lang snabel, som den kan slå med. Styg var
ved at dø af grin. Det så virkelig morsomt ud med tut oven
i hovedet på prins Banzo. Styg forsøgte at hjælpe, men
tut gav den en på siden af hovedet. Styg blev meget forskrækket
og gemte sig under hesten.
-Skete der noget med dig, tut, sagde prins
Banzo og hjalp tutten på benene. Tutten var lidt betuttet men var
snart frisk igen efter sit flyveuheld.
-Kan jeg hjælpe dig med noget? sagde
tutten. |
Prins Banzo fortalte sin historie. -Jeg
vil give dig et af mine blå bær. Det kan gøre dig stærk.
Men pas på, for de virker kun i kort tid.
-Tak tut og rejs nu sikkert. Kom så
Styg, sagde prins Banzo
De red videre. Efter mange timer så
de noget længere fremme på vejen. Der var en sky af støv
og noget inde i skyen. Det var en tjuf og en klovn, der var oppe at slås.
Prins Banzo sprang af hesten for at stoppe dem. Lige da klovnen ville dræbe
tjuffen, sprang prins Banzo ind på klovnen og dræbte ham i
stedet. Klovnen så så sjov ud, at de begyndte at grine. Da
de havde grinet i lang tid, sagde tjuffen:
 |
- Du har reddet mit liv prins Banzo. Hvordan
kan jeg gøre gengæld?
Prins Banzo fortalte sin historie, og
da han var færdig sagde tjuffen:
-Kom med mig. Jeg vil vise dig noget,
som måske kan hjælpe dig. Tjuffen fulgte med Prins Banzo et
langt stykke vej hen til begyndelsen af de grå bjerge. Så sagde
den:
- Kan du se den knap i jorden der? Dette
er en fælde. Den er god ved de gode og ond ved de onde Hvis du trykker
på knappen, gør fælden sit job. Den kan du måske
få brug for senere. |
Prins Banzo takkede mange gange og de
tog afsked med hinanden. Prins Banzo med sin Styg red videre.
| Langt derfra på slottet
var dronningen ved at give robotten de sidste ordrer Den skulle efter prins
Banzo for at stoppe ham og den modbydelige kat. Pludselig opfangede dens
mekaniske superører en lyd. Lyden kom fra det fjerne. |
 |
Herfra sendes stafetten videre
til børnehaveklassen på Hornbæk
skole
|
