Allersidste kapitel.
Alle levede nu lykkeligt. Kongen Prinz
Banzo giftede sig med en smuk prinsesse fra et andet rige og Sif giftede
sig med en dejlig prins og alle havde det godt. De fik alle mange børn.
Men robotten Snøfte var ikke altid
så tilfreds og til sidst bad han kongen om han dog ikke nok måtte
flyve med Tutten hjem til den fjerne planet, hvor der var andre robotter
den kunne snakke med. Det måtte Snøfte gerne, og en sen aften
landede der et rumskib i kongegården. Det blev en bevæget afsked
med Snøfte, og de gik alle stille ind i slottet, da rumskibet var
fløjet væk og var forsvundet som en lille lys plet på
himlen
.
Men når Banzos og Sifs børn
kom og besøgte deres bedstefar - den gamle konge - så bad
de ham altid om at fortælle et eventyr. Måtte de dog ikke nok
høre eventyret om dragen og den onde dronning? Den gamle konge smilede.
Jo, det måtte de gerne. Han tog de allermindste børnebørn
på sine knæ, resten sad i en kreds omkring ham. Og så
begyndte han: "På en fjern planet fjernt fra vores solsystem levede
der engang for længe siden en konge og en dronning. De var lykkelige
sammen og fik hurtigt efter brylluppet en søn, som de kaldte prins
Banzo. Kongen og dronningen ønskede sig også en lille datter,
men ..."
Mange venlige hilsener fra
Jens Peder Larsen |
