5.november - 4.december 1998 Med Jens Peder Larsens indledning sendes Eventyrstafetten på vandring mellem de tilmeldte klasser.

2. kapitel
Da prinsesse Sif var otte år og prins Banzo atten døde dronningen pludselig, men kort tid efter friede kongen til en ung og smuk dronning fra naboriget. Dronningen sagde ja, men på én betingelse. Og det var, at hun måtte tage sine kæledyr med. Det sagde kongen selvfølgelig ja til, og så snart brylluppet var overstået med den pomp og pragt, der hører den slags kongebryllupper til, ankom kæledyrene i store lukkede vogne.

3. kapitel

De store vogne med kæledyrene ankom en sen aften. Det var efterår. Stormen rev i træerne i den store park bag slottet, og regnen piskede ned. Sif og Banzo stod ved slotsporten og så på vognene og forstod ikke hvad det var for kæledyr deres nye mor dog havde.   Men det fik de snart at vide.   Vognene skrumlede hen til vindebroen og standsede op, og dronningen kom ned.   - Åbn vognene, befalede hun.   Straks sprang et par af hendes tjenere hen og åbnede vognene. Sif og Banzo strakte halse. Sif havde et lille hvidt lam, der fulgte hende overalt og som sov i fodenden af hendes seng.

 

Banzo havde en stålgrå kat, hans rigtige mor havde foræret ham til hans ti-års fødselsdag. Katten hed Styg, og den sov i hans fodende om natten. De to dyr mærkede straks, at der var noget galt og trykkede sig.

Og så blev kæledyrene losset ud. Det viste sig at være fem kæmpestore krokodiller, alle bundet med tykke jernkæder.
- Fjern kæderne, sagde dronningen.
Tjenerne fjernede straks kæderne, og en svag hvisken undslap dronningens læber. De fem store krokodiller vraltede hen til hende og lod deres lange tunger slikke op og ned ad hendes ben. Et sært smil spillede om hendes læber, og hendes blik strejfede Sif og Banzo.
Dronningen gjorde tegn til krokodillerne, der straks forsvandt ned i voldgravens plumrede vand.
Sif greb ud efter Banzos hånd og trykke til, mens han hviskede:
- Du skal ikke være bange, lille søster.
Så vendte vognene om og forsvandt i den mørke stormfulde nat.

4. kapitel
Nu fulgte der mange onde dage. Den smukke unge dronning viste sig slet ikke at være god. Hun hersede med Sif og sparkede både Styg og lammet og skældte hele tiden ud på kongen. Til sidst forbød hun Sif og Banzo at have lammet og Styg hos sig om natten, og de to dyr måtte sove i et rum i den fugtige fangekælder.
 

Dronningen var især slem ved Sif, som hun hver dag satte til at gøre rent fra morgen til aften, overvåget af dronningens mekaniske robot - Snøfte, som dronningen selv havde lavet nede i sit hemmelige rum i kælderen. Men hvad ingen vidste var, at dronningen havde lavet en fejl ved robotten. Hvis den med sine mekaniske ører hørte, at nogen lo af glæde, forvandlede den sig og blev til en god robot. Desværre var der aldrig nogen, der lo af glæde på slottet. Både kongen, Sif og Banzo var forlængst holdt op med at le af glæde. Man hørte kun dronningens ondskabsfulde latter i de lange gange.

Hvor der førhen havde været fest og glæde på slottet var der nu en trist stemning. Kongen, der elskede at holde fester og invitere gæster, opdagede at hans gode venner begyndte at holde sig væk.
Hver aften stod Sif og Banzo og stirrede ud af vinduet, mens de holdt hinanden i hånden. De så hvordan dronningen med tegn og fagter kaldte på krokodillerne og fodrede dem med levende høns og geder, mens hun snakkede kælent til dem.

5. kapitel
 

Nu skete der det, at en syvhoved drage, der havde ligget i dvale i århundreder, var vågnet op.  Den havde sin hule i en stor grotte i De Grå Bjerge, som lå i udkanten af kongeriget. Nu havde den ødelagt landsbyerne i omegnen af grotten og gik længere og længere ind i landet. Snart ville den måske nå slottet. Dragen var kendt for hver dag at spise et barn - helst en pige.   Kongen sendte mange riddere ud for at slå dragen ihjel, men ingen af dem vendte tilbage. Flere og flere mennesker begyndte at tale om, at der nok var hekseri med i spillet. Prins Banzo plagede dag efter dag sin far, om han dog ikke nok måtte tage afsted for at slå dragen ihjel. Dronningen nikkede og sagde, at det måtte han da rigtignok gerne, men for en gang skyld holdt kongen stejlt på sit. Prins Banzo skulle blive hjemme. Kongen ville ikke risikere at miste sin eneste søn.

En dag sagde dronningen til kongen:
- Vi må sende Sif væk. Tænk, hvis dragen når slottet og tager hende.
Kongen nikkede. Og om aftenen stod Banzo i slotsgården og tog afsked med sin lillesøster. De omfavnede længe hinanden, og så kørte vognen med Sif og det hvide lam ud slotspladsen, over vindebroen og hen ad vejen.
Prins Banzo stod længe og så efter vognen, mens bange anelser fyldte ham.
Vognen med prinsesse Sif havde kurs lige mod De grå Bjerge, hvor dragen holdt til. Han blev klar over, at hans stedmoder havde sendt Sif afsted til dragen for på denne måde at blive af med hende.
Han tog en hurtig beslutning, trak i sin rustning og sadlede sin hest. Og uden at sige det til nogen red han ubemærket afsted med katten Styg siddende foran sig på hesten.
 

Her slutter min indledning.
Forslag til videre forløb:
Prins Banzo møder forskellige mennesker, trolde, troldmænd, gode såvel som onde. Dronningen kan forvandle sig. Eller hun ER måske selve dragen. Hun forvandler sig blot.
Hvad med krokodillerne i voldgraven. Måske falder den onde dronning ned i voldgraven til sidst og bliver spist af sine egne kæledyr. Robotten Snøfte bliver i en afgørende situation god og hjælper mod "de onde", fordi nogen ler en latter af glæde.

God skrivelyst til jer alle sammen
og mange venlige hilsener fra
Jens Peder Larsen